Lokal forankring. Professionel erfaring. Fremsynet ledelse.
For at kunne stemme skal du have bopæl i Slagelse Kommune.
Som samfund står vi overfor en generel forsyningsusikkerhed, dels grundet de geopolitiske tendenser, men vi har også lokale udfordringer, bl.a. med hensyn til sikring af rent drikkevand og ansvarlig behandling af vores spildevand.
Komplicerede problemstillinger, hvor jeg mener, en vis form for kontinuitet i bestyrelsen vil være en fordel.
Jeg har nu siddet 2 år som forbrugervalgt bestyrelsesmedlem, har fået indsigt og viden, som gør at min interesse for at gøre en forskel stadig er til stede.
Mit ønske er at bidrage til den lokale vækst og udvikling med en særlig forkærlighed for Skælskør. Jeg er lokalt forankret med mangeårig forretningserfaring, og det har gjort mig fremsynet og til en handlingens mand.
Jeg kan lide at se forandring og tage handling på initiativer, som åbner nye døre.
Det er min natur at være positiv, imødekommende, åben, lyttende og inkluderende — egenskaber udviklet gennem mange år som leder. Min tilgang er altid at have rettidig omhu og en pragmatisk, løsningsorienteret tilgang.
I en selskabsbestyrelse har alle medlemmer de samme rettigheder og det samme ansvar — uanset baggrund. Alle i bestyrelseslokalet arbejder mod det samme overordnede mål: at sikre god selskabsledelse, virksomhedens drift og bidrage til selskabets udvikling.
Som forbrugervalgt bestyrelsesmedlem repræsenterer jeg dig som borger og forbruger i Slagelse Kommune.
Det er din chance nu for at være med til at sætte retningen for fremtiden. Vælg den kandidat, der taler dine værdier og interesser.
Stem nu →